Forside / Ydelser

Ydelser

Vi tager hele projektet eller den del, I har brug for.

Bygherrerådgivning for virksomheder, investorer, boligselskaber og kommuner. Fra grunden og lokalplanen til aflevering. Og når det går galt undervejs.

Fire ydelser

01

Realisering af byggeri

Budget, udbud, kontrahering, styring og arbejdsmiljø. Eller blot et skarpt øje på projektering og udførelse.

02

Udvikling og myndighed

Fra idé og lokalplan til byggetilladelse.

03

Før køb

Vi gennemgår ejendommen, så I ved, hvad I køber.

04

Når det går galt

Syn og skøn, konkurs og udbedring.

Sådan arbejder vi

Budget først. Klart grundlag. Den rigtige entrepriseform.

Mange projekter går i stå, fordi totalentreprisen kommer for højt ind. Ofte er det ikke entreprenørens skyld. Når projektet er uklart, må totalentreprenøren lægge penge til risiko. Vi gør projektet klart og bruger pengene dér, hvor de gør en forskel. Nogle gange giver det en skarpere totalentreprise. Andre gange er fagentrepriser vejen.

Vi starter med budgettet. Sammen med jer lægger vi et realistisk budget, inden der tegnes en streg, og vi holder det op mod projektet hele vejen. Ikke som en hovsa, når der allerede bygges.

Vi stiller spørgsmål til alt i projektet. Fejl, der findes på papiret, koster minimalt at rette. Fejl, der findes på pladsen, koster dyrt.

Er opgaven mindre, holder vi det simpelt. Et parkeringsareal kræver ikke 20 tegninger og fem ingeniører. Det kræver et klart og simpelt udbud og en, der følger op.

Er du privat bygherre?

Vi hjælper også private med nybyggeri, om- og tilbygning og køb af hus. Online, når det passer dig. På stedet, når det gælder.

Har I et projekt, der er gået i stå, eller et der skal i gang?

Ring til Ricco, eller skriv til os. Vi svarer inden for 48 timer.